Mød Rune Mangor Jensen

20.04.2023 09:15

Rune Mangor Jensen er Årets Fan i AaB.

Passion, integritet og kærlighed til klubben. I en afstemning hvor blandt klubbens fans løb Rune Mangor Jensen med titlen som Årets Fan i AaB. Han var både den person, der blev indstillet flest gange og modtog flest af de i alt 2.000 stemmer fra sine medfans i afstemningen.

Rune Mangor Jensen er frivillig i AaB Tifo Kaos og er en aktiv del af stemningen på Vesttribunen. Han går gennem ild og vand for AaB og har ikke misset én eneste kamp hele sæsonen, på trods af at han nu bor i Skanderborg. 

Han har den formentlig største samling af AaB-trøjer med ca. 100 trøjer og har desuden stort set alt merchandise gennem AaB's historie med alt fra en stor samling halstørklæder, gamle kampprogrammer, der går tilbage til 1966 og meget, meget mere. Det hele kan man få et indtryk af i videoen.

Stem på din favorit til Årets Spiller her og vær med i konkurrencen om masser af fine 3F Superliga præmier.