Imago/Ritzau Scanpix

Viborg FF lejer Nico Mantl i RB Salzburg

08.01.2024 11:33

Viborg FF lejer den tyske målmand Nico Mantl i RB Salzburg for resten af sæsonen. 23-årige Mantl var i seneste sæson udlejet til AaB og har tidligere spillet fire U21-landskampe for Tyskland. 

Viborg FF sportschef Mads Agesen udtaler:

"I Nico Mantl får vi en dygtig målmand, der har et godt redningsspil, er dygtig med fødderne, som er vigtig for vores spillestil, og så har han i forvejen kendskab til Superligaen. Han har en moden personlighed og har udvist en stor iver efter at komme til VFF, så vi er glade for, at det er lykkes at nå i mål med aftalen, så han kan hjælpe os resten af sæsonen."

 

Også den tyske keeper glæder sig over lejeaftalen:

"Jeg er rigtig glad for at være her, og ser det som en god mulighed for mig. Jeg kender i forvejen til ligaen og også lidt til klubben, og så har jeg talt med Lars Kramer og Younes Bakiz, som begge har spillet her og talt godt om Viborg, så jeg glæder mig bare til at komme i gang."

 

Læs mere om skiftet på vff.dk